Områdetype
Nedslidte byområder i mindre byer
Forsøg
Nej
Projektperiode startdato
25.06.2015
Projektperiode slutdato
25.06.2020
Samlet budget
4.875.000
Statslige midler
1.625.000
Kommunale midler
3.250.000
Søges fondsmidler
Ja
Byområde
Løkken
Beskrivelse af område
Med sin enestående beliggenhed ved kysten, omgivet af store naturområder og med relativ kort afstand til Hjørring og Aalborg har Løkken både attraktion som bosætningsby og ferie- og badeby. Byen har ca. 1500 indbyggere,
men i turistsæsonen mangedobles antallet.
Løkken er en af kommunens fem områdebyer og betjener de omkringliggende landsbyer med tilbud indenfor privat og offentlig service. Byen har et varieret handelsliv, der særligt i turistsæsonen sætter kulør på gader og stræder. Hertil kommer en lang række af mindre erhvervsvirksomheder.
Mål for områdefornyelsen
I Løkken arbejdes der med en helhedsindsats, hvis formål er at revitalisere Løkken som en attraktiv, urban badeby med et bæredygtigt forhold mellem det lokale liv og turismen, byens hovederhverv.
Planlagte initiativer
Områdefornyelsens samarbejde med borgerne er kombineret med interessentinddragelsen i Kvalitetsløft i Løkken. En bred vifte af lokale interessenter, herunder borgere, erhvervsdrivende, repræsentanter for foreninger m.v., har således deltaget i en konstruktiv dialog om, hvordan kvalitetsniveauet indenfor en række områder kan løftes til gavn for helheden. Den bredde og grundige inddragelse betyder, at områdefornyelsens indsatser svarer til de lokale ønsker og behov samt er lokalt forankrede.
Der arbejdes med følgende indsatser i programmet for områdefornyelsen i Løkken:
Forskønnelse og revitalisering af Sdr. Strandvej og det nedslidte byrum omkring med bl.a. en omdannelse af P-pladsen ved Sdr. Strandvej/Norgesvej til en multifunktionel klitplads, så byens primære adgang til stranden og læmolen aktiveres og forskønnes.
Sammenbinding af byen og Løkken Moleleje gennem en opgradering af Torvet og forbindelsen fra bymidten til mole.
Fokus på hverdagsforbindelser som øger adgang og tilgængelighed til natur og byfunktioner for de bløde trafikanter gennem en synliggørelse og forskønnelse af byens udstrakte system af stier og smøger og passager.
Bevaring og udvikling af kulturarven i form af en strategi for bygningsfornyelse, som understøtter og udvikler byens særegne arkitektur.
Forslag til udformning renovering og udvidelse - af et antal varierede og tidssvarende, moderne boliger for at tiltrække tilflyttere, herunder både familier og singler ikke mindst det grå guld.
Kommunens organisering af indsatsen
Se byfornyelsesprogrammet.
Kommune
Hjørring Kommune
Antal indbyggere
ca. 1.500
Kontaktperson
Hjørring Kommune
Titel
Områdefornyelse i Løkken, Hjørring Kommune
Download dokument - Byfornyelsesprogram