 |
 |
 |
 |
Fra mellemrum til byrum
Projektdata
Projektdeltagere
Beskrivelse
Målgruppe
Afrapportering
Tegning/foto
Undertitel
Studier af en ny dansk urbanitet og tre af dens byrum
Projekttype
Analyse
Kategori
Byen og byudvikling
Årstal for igangsættelse
2010
Årstal for afslutning
2011
Projektets resultat
Produktet er færdigudviklet
Projektet er støttet af
Socialministeriet
Projektansvarlig: firmanavn
Bygningsarv
Projektansvarlig: website, angiv http:// eller https://
http://www.bygningsarv.dk/
Projektgruppe: firmanavn(e)
Bygningsarv og Konglomerat
Følgegruppe: firmanavn(e)
Juul og Frost SLA Public arkitekter Lyngby Kommune Ishøj Kommune Albertslund Kommune Kroppedal museum
Projektets ide
Den almindelig danskers hverdagsliv udspiller sig i stigende grad uden for de historiske byers parker, torve og pladser og er henledt til nye former for byrum som eksempelvis detailhandelsområder, stationsområder, indkøbscentre eller grønne kiler af tiloversblevne og til tider re-designede landskaber. Disse forskellige former for rum eller mellemrum sy-nes imidlertid ikke i planlægnings- og byudviklingssammenhænge at blive anerkendt som værdige rammer for "det gode liv" eller som regulære byrum. Ligesom rummene er svagt eller nedladende beskrevet i litteraturen og blandt fagpersoner. Dette projekt finder det derfor nødvendig at udvikle et nyt sprog for disse steder. Et sprog der tager udgangspunkt i "mellemrummenes" historie og udviklingslogik og som samtidig kan gøre os klogere på spørgsmålene om, hvordan forskellige typer af disse mellemrum imødekommer en mangfoldighed af aktiviteter og brugere og faktisk bør be-tragtes som selvstændige byrum.
Projektets formål
Projektet skal ses som en analyse af uudforskede byrumskategorier og samtidig som en kickstarter af en ny metode til forståelse af disse nye urbane rum. En metode, der ikke tager udgangspunkt i den historiske by, men som analyserer mellemrummet på dets eg-ne præmisser. Hensigten med projektet er at: 1. Skabe opmærksomhed og anerkendelse for 'mellemrum' som en ny type byrum. 2. Opnå en dybere forståelse for 'mellemrummenes' kvaliteter og udfordringer 3. Redegøre for anvendeligheden af og tilgængeligheden til 'mellemrummene'.
Projektbeskrivelse
Analysen retter blikket på rum, som i dag allerede synes at rumme et mangfoldigt liv, men som, i de få tilfælde de bliver nævnt, ofte fremstilles som kønsløse, triste og identitetsløse steder. Analysen fokuserer på spørgsmålene om, hvilke vilkår der er for tilgængelighed og anvendelighed af rummene. Analysen er anlagt med henblik på at sætte sig ud over den gerne populære tanke blandt arkitekter, planlæggere og politikere om, at den historiske bykerne nødvendigvis rummer det ideelle byrum og at dette rum skulle være hævet over andre mere perifere rum. I stedet ønsker vi at anerkende, i overensstemmelse med de ovennævnte kulturelle og demografiske ændringer, en række nye urbane centre for hverdagslivet. Herfra ønsker vi at inspirere og kvalificere fremtidige områdefornyelsesinitiativer. Analysen vil tage udgangspunkt i tre typer af nye offentlige rum, hvis struktur, layout og liv vil blive analyseret med henblik på at stille skarpt på de værdier og ressourcer som rummene besidder, og som fremtidens byrum bør lære af. Følgende tre typologier forventes at indgå i analysen: Nye centre for hverdagslivet: Disse nye centre har gerne deres egen skala, som opløser det historiske urbane hierarki, idet de ofte udgør større strukturer, som også fungerer som pejlemærker/landmarks til at orientere sig efter i en mere spredt bystruktur. Det kan være et sted som Ishøj bycenter..
Nye fritidslivsområder: de nye fælles mødesteder hvor man møder mennesker gennem sport, bevægelse eller afslapning. Heri indgår også områder som er ramme for en mere midlertidig urbanitet: massebegivenheder såsom koncerter, fodbold eller markeder. Et eksempel på en sådan type er Byparken i Avedøre stationsby.
Nye knudepunkter: de infrastrukturelle "hubs" for bevægelsen gennem den spredte by. Det kan være enten Lyngby station eller Avedøre station.
Projektet forsøger således at række videre end den gerne typisk kritiske og negative til-gang til denne type rum og i stedet tages der udgangspunkt i den holdning, at dér hvor mange mennesker vælger at opholde sig og mødes på tværs af interesser og livsformer, er dér, hvor nutidens byrum er. Når et bredt udsnit af befolkningen eksempelvis vælger storcentrene som mål for familiens lørdagsudflugt, er det så ikke udtryk for, at disse rum på en eller anden måde fungerer? Og hvad kan andre typer af byrum lære af storcentrene? Analysen tager udgangspunkt i følgende 5 centrale spørgsmål: Hvad kendetegner rummet? Hvordan er rummet opstået? Hvad betinger tilgængeligheden til rummet? Hvordan anvendes rummet? Hvordan kan fornyelsesinitiativer tage ved lære af og arbejde med denne type rum?
Beboere/brugere
Boligforeninger
Kommuner og myndigheder
Rådgivere
|
 |
 |
|
 |
 |
|
|
| Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Gammel Mønt 4, 1117 København K, Telefon 33 92 29 00, E-mail: mbbl@mbbl.dk, web: www.mbbl.dk |
|